Min dagligdag

Jeg skal være moster!!

Jeg har lige fået at vide, at jeg skal være moster til sommer! Det er helt vildt. Min søster og hendes forlovede venter åbenbart et barn sammen – det fik jeg at vide sammen med resten af familien i weekenden. Shit jeg glæder mig!

Jeg har længe gerne selv ville have et barn, men nu hvor det ikke gik med min kæreste, så må jeg nok bare sande, at den drøm er blevet udskudt med et par år – øv! Heldigvis kan jeg som et plaster på såret glæde mig til at blive verdens bedste moster for min lille niece eller nevø, når han eller hun kommer til verden til sommer. Jeg er allerede begyndt at planlægge hvad vi skal lave sammen, hvilke steder vi skal besøge og hvad min første gave til de nybagte forældre skal være.

Jeg ved nemlig, at min søster er helt vild med et bestemt mærke af tøj, og i går faldt jeg så tilfældigvis over en reklame for pusletasker af det mærke på instagram. Tak til instagram i øvrigt, for at hælde salt i mit åbne kødsår ved at give mig babyreklamer når jeg ikke har en kæreste at få en baby med…..  Anyway! Jeg har allerede bestilt pusletasken til hende, og ender formentlig også med at give hende den inden fødslen. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at min tålmodighed ikke kan stå distancen, så hun får den sikkert allerede et par dage efter jeg har hentet den på posthuset. lol.

Det er i øvrigt den første baby i familien det seneste lange stykke tid, så hele familien venter spændt og forventningsfuldt den lilles ankomst. Selvom hun virkelig fortjener det, min søster, så kan jeg også mærke, at jeg er lidt misundelig. Jeg er den ældste og det burde være mig der skulle ud og bruge penge på barnevogn, sutter og bleer – øv igen! Nej, men jeg er virkelig oprigtigt glad på hendes vegne. Det er også bare lidt et wakeup-call føler jeg. Kender du ikke det?

Det er ligesom når mange af mine veninder begynder at blive færdige med deres uddannelser, og jeg ikke en gang er begyndt fordi jeg har valgt at tage flere sabbatår. Det får en til at tænke over sit eget liv og hvor man er. Ligesom min søsters baby har fået mig til at kigge på hvor jeg står lige nu. Alene, og uden udsigt til min egen bebs lige foreløbigt.

Nå, men det skulle heller ikke blive en klagesang fra min hånd, så jeg vil slutte af med den gode nyhed, at jeg faktisk er begyndt at skrive lidt med en fyr jeg har mødt på Tinder. Vi har ikke mødt hinanden endnu, men han virker rigtigt sød – omend det stadig er en smule for tidligt at sige, om han skal være far til mit barn. Hehe.

Forrige Indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar